Malingo.dk er billig maling og høj kvalitet! Det har altid været vores tanke at sælge kvalitetsmaling og -træbeskyttelse til private, i en prisklasse hvor alle kan være med. Malermestrene køber det billigt, så hvorfor ikke private?

I tidernes morgen indgik vi en aftale med ét af markedets bedst kendte brands. Vi lagde alt frem, og der blev vist stor interesse fra producenten i forbindelse med den webshop vi ville udvikle. De var med inde over hele processen, og vi fik endda direkte adgang til deres billedarkiv online. Alt var fint. Efter nogle få måneder online, hvor salget begyndte at tage fart, oplevede vi en regning fra producenten der ikke stemte med den prisliste vi havde fået udleveret. Det var naturligvis en fejl – troede vi. Vi fik nu meldingen af de ikke ønskede at sælge deres produkter til den aftalte pris alligevel. De spændte effektivt ben for os, og det projekt vi havde postet mange penge og arbejdstimer i. Ærgerligt for os, men også for forbrugerne.

Siden har vi ledt efter et produkt vi kan stå inde for – både hvad angår pris og kvalitet. De hænger ikke på træerne. De store spillere på markedet vil ikke være med. Men nu er det endelig lykkedes. Vi har indgået en aftale med en dygtig, dansk producent, hvor vi kan sælge maling og træbeskyttelse i eget brand til en super pris!

Det er vores håb at vi kan udligne markedet så priserne kan finde et rimeligt niveau for de mange private forbrugere og gør det selv-håndværkere. Vi har sikret produkter i høj kvalitet, rimelige priser og levering til din adresse inden for 3 dage. Så er det kun malerarbejdet der er op til dig.

Vi håber, at I kan lide det!

Menu