Inden du kaster dig ud i at male facaden, kan der være behov for at en murer hjælper dig på vej, hvis du ikke selv kan udbedre diverse skader. Eksempelvis kan der være revner og huller der skal lukkes af, og det kan en murer bedst rådgive dig omkring. Altså er nedenstående en beskrivelse på malerarbejdet efter evt. nødvendigt forarbejde.
Vejrforhold: Arbejdet kan udføres mellem 8 og 25 grader og helst ikke i direkte sollys. Så hold godt øje med vejrudsigten.
Indkøbslisten:
– Grundrens
– Kost med bløde hår
– Malertape
– Spartel
– Afdækning
– Pensler
– Teleskopstang
– Malerrulle
– Grunder
– Maling
Sådan maler du facaden
- Fjern løs maling med spartlen
- Fej spindelvæv og løst skidt ned med en blød børste/kost
- Vask facaden ned med grundrens
- Vask facaden ned med rent vand (nogle benytter højtryksrenser, men pas på med trykket så du ikke gøre mere skade end gavn)
- Sæt malertape ved kanter på vinduer, rørføringer, sokkel osv.
- Læg afdækning ud. Du kan evt. købe en malermåtte, så du kan flytte den efterhånden som arbejdet skyder frem. Men maling på fliserne er ikke sjovt at stå tilbage med!
- Grund alle kanter med en pensel*
- Grund de større flader med en malerrulle på teleskopstang
- Mal alle kanter med en pensel*
- Mal de større flader med en malerrulle på teleskopstang – typisk to omgange
*Et godt råd: Mal vådt i vådt. Mal derfor ikke flere kanter end du kan nå at male resten af facaden inden det tørrer op.